Juletur 2024 (8-10 november)
Vi skal på DEN STØRSTE JULETUR vi nogen sinde har været afsted på. Vi skal være på det kæmpe store Colleruphus (Høje Sandbjergvej 11D, 2840 Holte), fra fredag til søndag (Familiespejderne kommer først lørdag men sover også sammen med os på turen). Vi sover på store sovesale, men troppen er så heldige at de skal sove ude i en shelter.
DU KAN TILMELDE DIG HER
Familiespejderne deltager fra lørdag frokost til søndag frokost og man tilmelder sig en voksen og et barn.
Se pakkellisten her
Troppen sover ude, så det skal de pakke efter.
!! Husk en gave til pakkelegen - gaven skal være en ting man ikke længere selv kan bruge, men tror at andre vil bliver glade for at få !!
Hvis du som forældre gerne vil være på madhold, så skriv til axel@orndrup.com
Mobiltelefoner og smartwachtes
Kun spejdere i troppen og klanen må have mobiler mm. med - og vi vil sætte begrænsninger for brugen på turen, så vi kan være sammen om oplevelserne. Hvis de mindre spejdere har mulighed for at kommunikere direkte med deres forældre, er det meget svært at håndtere fx hjemve. Og skal man i kontakt med en spejder, kan man ringe til en af lederne på turen.
Hjemve
Vi er mange ledere med stor erfaring i at være afsted med spejdere, også spejdere med hjemve. Der er mange måder at tackle det på, men vigtigst af alt er, at spejderen bliver sendt afsted med følelsen af, at han/hun kan klare turen. Undgå at fortælle spejderen, at de bare kan ringe hjem, men lov dem, at lederne ved, hvad de skal gøre, så de skal bare gå til deres leder. Alt efter hvordan vi vurderer hjemveen, kan forældrene blive ringet op, men det er som udgangspunkt den sidste udvej og ikke den første. Ingen kommer til at græde sig i søvn eller gå og være ked af det! At få hjemve er ikke unormalt - at komme igennem hjemve er en sejr for spejderen og en vigtig del af deres udvikling.
Programmet for turen
Fredag
17.00 Afgang fra P-plads bag kronen
18.00 Aftensmad sammen på THE AMERICAN DINER
19.30 Lejrbål
20.00 Godnat mikro/mini
20.30 Godnat junior
Lørdag
7.30-8.30 morgenmad
9.00 Flaghejsning
9.15-11.30 – Den store jule aktivitet
12.00 Frokost – (familiespejderne ankommer)
13.30-16.30 The big american christmas
18.00 Aftensmad - Julemad
19.30 Lejrbål
20.00 Godnat mikro/mini
20.30 Godnat junior
Søndag
7.30-8.30 morgenmad
9.00 Flaghejsning
9.15 Pakke
10.00 KÆMPE Stratego og andre gode lege
12.00 Frokost
13.00 Afgang mod Vanløse
13.30 Ankomst P-plads bag kronen