EAT OUT
Er du - ja DIG! klar på at få nogle fantasiske kulinariske oplevelser? Så kom med os på dette bålmadlavningseventyr!
Vi har tænkt os at gøre os vældigt fortjent til at få Eat Out-mærket i april 2027. Og vi vil gerne have så mange som muligt med. Så er du frisk på at lave bålmad en gang om måneden det næste år, så meld dig til her:
Vi mødes første gang lørdag den 25. april
SÅDAN CIRKA-REGLER
Eat-out mærket er et mærke hvor man skal lave og spise et måltid på bål en gang hver måned på et år. Alle måltider skal bestå af minimum to elementer og skal være lavet på bål - ikke på trangia.
Alle kan være med, også meget gerne forældre, uanset hvor gammel ens spejder er. Men er du familie- eller mikrospejder skal du have en voksen med.
Hvis der er en gang hvor man ikke kan komme, står man selv for at lave bålmad i den måned - og dokumentere det!
Maden vil primært være vegetarisk, men vær ikke bange - det kommer til at smage mindst lige så godt som vi maksimalt kan lave det!
Vi mødes som udgangspunkt sidste weekend i hver måned. Og hver gang tager ca. 2-3 timer.
Vi opdaterer hjemmesiden her med datoer, menu osv. løbende.
Vi splitter udgifterne og forsøger at holde os til ca. 30-40 kr. pr. person pr. gang.